AddThis delingsknapperShare til FacebookFacebookFacebookShare til TwitterTwitterTwittersshare til PinterestPinterestPinterestShare til MoreDdthismore

Megaesophagus er en relativt typisk udvikling, ud over erhvervet, unormalitet af spiserøret, hvor den stribede muskelmasse i spiserøret holder op med at arbejde for at trække sig sammen såvel som funktion tilstrækkeligt, hvilket fører til forskellige symptomer på regurgitation samt tilbagesvaling. En masse ofte forekommer denne regurgitation inden for en kort periode efter spisning og/eller drikke. Det er vigtigt at differentiere aktiv retching såvel som opkast fra den meget mere passive proces med regurgitation på grund af spiserørssygdom.

Der er masser af mulige triggere af denne sygdom fra genetisk i unge hvalpe til opnåede situationer i voksne kæledyr. Nogle tilstande såsom hypothyreoidisme, Myasthenia gravis såvel som Addisons sygdom kan forårsage megaesophagus sekundært. I andre tilfælde kan traumer eller virusinfektioner være involveret. I det store flertal af opnåede situationer i Megaesophagus finder vi imidlertid ikke nogen form for underliggende årsager.

Diagnose af megaesophagus stilles normalt ved røntgenstråler, hvor ofte bariumundersøgelser er nyttige til at bekræfte diagnosen. Behandling kan bestå af fodring af familiekæledyr fra forhøjede overflader, ud over symptomatiske medicin til at hjælpe med at fremme den fremadrettede strøm af mad inklusive medicin som metoclopromid, famotidin samt prilosec. Prognose for denne sygdom finder ud af, om en underliggende sygdomsproces kan bestemmes såvel som behandles. Forudsat at der er fundet mange situationer ikke har fundet nogen underliggende triggere, er prognose for et sundt liv ofte beskyttet. Masser af familiekæledyr vil opleve fra alvorlige problemer som aspiration lungebetændelse, hvilket er en førende årsag til sygelighed såvel som dødelighed hos alvorligt påvirkede kæledyr.